Vi er enige om at kristendommen er irrationel - ufornuftig lyder nedladende. Det er ikke det samme som at troen ikke er den rigtige beslutning, hvad jeg mener den er. Ift. hvorfor fornuften skulle forsøge at bryde ud af sine rammer, så har den, ifølge Kant, gjort mange forsøg på dette gennem metafysikkens historie i den vestlige verden. Et godt eksempel på hvornår Kant mener fornuften forsøger at bryde ud af sine rammer er i denne sammenhæng netop spørgsmålet om hvorvidt fornuften kan afgøre om Gud er til, jf. f.eks. Anselms ontologiske gudsbevis. Hvorfor forsøger fornuften at besvare spørgsmål som ligger uden for dens råderum (hvis man accepterer at det forholder sig sådan)? Det sker tydeligvis hele tiden, men hvorfor ved jeg ikke, så der må jeg være dig svar skyldig…