Begrebet “homofobi” er gammeldags lægmandssnak. Der findes et alternativ, som får både SSI’s beskrivelse om deres egen undersøgelse og ham teologens forsvar til at se lidt fjollede ud.
I den akademiske litteratur bruger nogle forfattere “homoantagonisme” i stedet (men det begreb, jeg egentlig mener, beskrives nedenfor). Så undgår man at blande det sammen med irrationel frygt mv. Det er faktisk “homoantagonisme”, Jakob Egeris Thorsen taler mest om. Det “angstfyldte” nævnes kun i forbifarten.
Men hverken det antagonistiske eller angstfyldte beskrives af den statistik fra Statens Serum Institut, det hele handler om. Lige her er der et problem med validitet (korrespondens). Derfor er brugen af ordet “homofobi” en sløset, pseudojournalistisk sprogbrug fra SSI som nu skaber en anledning til et lige så sløset forsvar fra en forsker fra et andet fagområde (teologi), der føler sig ramt, fordi hans faglige yndlingsemne (religion) er en faktor.
Et endnu nyere begreb er “heterosexisme”. Det defineres som “den antagelse, at alle mennesker er eller burde være heteroseksuelle. Heterosexisme udelukker behov, bekymringer og livserfaringer hos [LGBTQ±personer], mens den giver fordele til heteroseksuelle personer.”
Det er med andre ord et begreb, der understreger det chauvinistiske aspekt. En slags “heterochauvinisme”, som de kalder for heterosexisme.
Man kan vel godt være både heterosexistisk og homoantagonistisk. Jakob Egeris Thorsens forsvar for de religiøse grupper er åbenbart, at de “i det mindste ikke er homoantagonistiske, bortset fra når de er”.
Men der kan ikke være nogen tvivl om, at det er grundlæggende heterosexistisk at mene, at en ikke-heteroseksul livsførelse er umoralsk (herunder sex, som er det, den omtalte statistik handler om, og som jo må siges at være en ganske normal del af livsførelsen mellem personer i et forhold).
SSI opstiller en kikset stråmand, når de taler om “homofobi”. Jakob Egeris Thorsens misser ikke muligheden for at slå lystigt løs på den. Men nogle akademikere er for længst kommet videre fra begrebet “homofobi”.
Rigtig gode observationer. Termet homofobi er måske forældet i en videnskabelig kontekst, men blev i det mindste defineret i studiet så der ikke var tvivl om hvad der menes med det. Det ser ud til at SSI bruger det til at dække både homoantagonisme og heterochauvanisme, hvilket jeg kun synes at bakke op om din pointe om at mere præcise ord ville have gavnet debatten fra alle sider.
For kontekst så er studiet definition af homofobi fra indledningen her:
The term homophobia covers feelings, convictions, or expressions of negative or outright hostile attitudes toward homosexuality and homosexuals (Grey et al., 2013; Obeid et al., 2020). While homophobic attitudes do not necessarily translate into hostile, discriminatory, or violent behaviors, studies have indeed linked homophobia to bullying activities among adolescents in various peer contexts (Hooghe & Meeusen, 2012; Poteat & Espelage, 2007).
Begrebet “homofobi” er gammeldags lægmandssnak. Der findes et alternativ, som får både SSI’s beskrivelse om deres egen undersøgelse og ham teologens forsvar til at se lidt fjollede ud.
I den akademiske litteratur bruger nogle forfattere “homoantagonisme” i stedet (men det begreb, jeg egentlig mener, beskrives nedenfor). Så undgår man at blande det sammen med irrationel frygt mv. Det er faktisk “homoantagonisme”, Jakob Egeris Thorsen taler mest om. Det “angstfyldte” nævnes kun i forbifarten.
Men hverken det antagonistiske eller angstfyldte beskrives af den statistik fra Statens Serum Institut, det hele handler om. Lige her er der et problem med validitet (korrespondens). Derfor er brugen af ordet “homofobi” en sløset, pseudojournalistisk sprogbrug fra SSI som nu skaber en anledning til et lige så sløset forsvar fra en forsker fra et andet fagområde (teologi), der føler sig ramt, fordi hans faglige yndlingsemne (religion) er en faktor.
Et endnu nyere begreb er “heterosexisme”. Det defineres som “den antagelse, at alle mennesker er eller burde være heteroseksuelle. Heterosexisme udelukker behov, bekymringer og livserfaringer hos [LGBTQ±personer], mens den giver fordele til heteroseksuelle personer.”
Det er med andre ord et begreb, der understreger det chauvinistiske aspekt. En slags “heterochauvinisme”, som de kalder for heterosexisme.
Man kan vel godt være både heterosexistisk og homoantagonistisk. Jakob Egeris Thorsens forsvar for de religiøse grupper er åbenbart, at de “i det mindste ikke er homoantagonistiske, bortset fra når de er”.
Men der kan ikke være nogen tvivl om, at det er grundlæggende heterosexistisk at mene, at en ikke-heteroseksul livsførelse er umoralsk (herunder sex, som er det, den omtalte statistik handler om, og som jo må siges at være en ganske normal del af livsførelsen mellem personer i et forhold).
SSI opstiller en kikset stråmand, når de taler om “homofobi”. Jakob Egeris Thorsens misser ikke muligheden for at slå lystigt løs på den. Men nogle akademikere er for længst kommet videre fra begrebet “homofobi”.
Klassekommentar man bliver klogere af 🙂
Rigtig gode observationer. Termet homofobi er måske forældet i en videnskabelig kontekst, men blev i det mindste defineret i studiet så der ikke var tvivl om hvad der menes med det. Det ser ud til at SSI bruger det til at dække både homoantagonisme og heterochauvanisme, hvilket jeg kun synes at bakke op om din pointe om at mere præcise ord ville have gavnet debatten fra alle sider.
For kontekst så er studiet definition af homofobi fra indledningen her:
Fin tilføjelse!