Alle kan blive bedre forældre, undertegnede inklusive, men uønsket forældrevejledning på populationsniveau rammer i min optik fuldstændigt ved siden af skiven. Det svarer til at rundsende en vejledning om “sådan taber du dig” og “sådan holder du op med at ryge” hvorefter man forventer… hvad? Alle bare spontant smider smøgerne og de ekstra kilo?
Hvis man vitterligt ville øge børns trivsel gav man børnefamilierne mere luft i hverdagen samt mulighed for at få individuel råd og vejledning efter behov og ønske. Det gælder lige fra pædagogisk sparring med klasselæreren til et robust PPR i alle kommuner og en børne-/ungepsykiatri med langt flere ressourcer. I stedet smider man penge efter en højskoleforstander og en jurastuderende som kan konkludere at det er forældrenes skyld. Hvor belejligt.
mere luft i hverdagen
Problemet er vel at det er relativt billigt at sende sådan noget vejledning/vildledning ud, mens det ville koste samfundet dyrt at give forældre mere luft i hverdagen, selvom det måske ville være for det bedste.
Helt sikkert. Kommissionen har end ikke måttet komme med ressourcekrævende anbefalinger:
“Kommissionen skal i sine anbefalinger have blik for proportionalitet mellem udgifter og forventet betydning for trivsel, og bør i tilfælde af omkostningstunge anbefalinger anvise om- prioriteringspotentialer, der kan understøtte en effektiv ressourceudnyttelse.”
Spørgsmålet er så, hvorfor overhovedet smide penge efter en trivselskommision hvis ikke man vil smide penge efter en evt. løsning? Regeringen anerkender at der er et problem, men hvis ikke 10 eksperter kan finde en gratis løsning, så er problemet åbenbart ikke så vigtigt alligevel.
Måske drejer kommissionens eksistens sig i virkeligheden mere om at give indtryk af handlekraft, frem for rent faktisk at handle.
Dog synes jeg ikke man af den citerede tekst kan udlede at løsninger ikke må koste noget, men at der skal være proportionalitet mellem omkostninger og forventet effekt, hvilket de fleste skatteydere formentlig værdsætter :)
Spørgsmålet er så om omkostningerne skal være latterligt lave før tiltag kan blive godkendt.
“Ved omkostningstunge anbefalinger skal kommissionen anvise omprioriteringspotentialer”. Jeg er ret sikker på at “omprioriteringspotentialer” er DJØF-snak for mulige besparelser/nedskæringer. Altså, anbefalinger om dyre tiltag for at forbedre trivslen skal ledsages af tilsvarende anbefalinger om besparelser uden at mindske trivslen. Heldigvis er det gratis at bebrejde forældrene og skære dem over én kam.
Og jo, det lugter symbolpolitik.
som kan konkludere at det er forældrenes skyld.
Synes efterhånden jeg er stødt på mange professionelle med den holdnig. Det må også være dejlig let, da det fjerner ansvaret fra den professionelle og lægger det over på de fejlslagne forældre.
Undrede mig over hvilke baggrunde og uddannelser folkene i kommissionen har. Det kan man læse her.
Eller her (uddannelser):
-
Cand.scient.soc
-
Cand.mag i historie
-
Cand.scient.pol
-
Lærer
-
Cand.jur
-
Jurastuderende
-
Ph.d i psykologi
-
En skoleelev som er tidligere formand for Danske skoleelever
-
Cand.mag i moderne kultur og kulturformidling
-
Ph.d i statskundskab
-
Jordemoder og professor
Der er en del hoveder om bord, hvor jeg har svært ved at se, hvorfor deres uddannelsesmæssige baggrund, kvalificerer dem til netop denne post.
Og hvorfor er der ingen medlemmer med en pædagogisk baggrund? Det synes oplagt, når nu vi i Danmark jo rent faktisk uddanner mennesker til at vide noget om børn ;)
-
Andre forældre kontakter os næsten dagligt, og der må man lære dem, at vi har styr på det, griner han.
Det kommer selvfølgelig meget an på skolen, men personligt har vi selv oplevet hvordan skolen absolut ikke har styr på det eller håndterer tingene ordentligt. Vi har oplevet en “jah men børn er jo bare børn” attitude med hvad der for os virkede som ret voldsom mobning med karakter af overfald (barn skubbet ind i mur gentagende gange, mens vedkommende blev råbt af og sparket på benene af et andet barn). Såh, den med at de har styr på tingene den køber jeg absolut heller ikke uden forbehold.
Det lyder også helt vildt den episode. Vi oplevede også en folkeskole der var tæt på kaos, og som ikke tog ansvar når vi henvendte os med problemer med mobning og vold. Da der ingen villighed til samarbejde var, endte vi med skoleskift allerede efter tre måneder efter skolestart.
Det var ikke vores barn der var involveret, men vi overværede episoden og gik selvfølgelig direkte til fritidsordningen med det efter at have stoppet det, men det var en ret voldsom oplevelse og skræmmende mangel på reaktion fra skolen. Så når en lærer står på den måde og siger de har styr på tingene, så er min umiddelbare reaktion skeptisk.
Tror skolerne ofte er ret pressede og er offer for en stor omgang forråelse. Google evt Dorthe Birkemose ved nysgerrighed ;)
